Velkommen til Internetansøgning.dk - En jobansøgning i fremtidsklæder!

Dette er måske den allerførste internetansøgning i Danmark. Hvem ved? Måske i Europa! Under alle omstændigheder er det min egen idé. Det er ikke en idé jeg har hugget andet steds.

Det er vigtigt at understrege helt fra starten af, at jeg udelukkende søger arbejde i Østjylland!

Internetansøgning.dk er derfor stilet til de arbejdsgivere jeg har sendt et visitkort til, men er du kommet ind på siden af andre veje er du velkommen til, at hænge lidt ud hvis det har vakt din interesse. Endelig er det også min mulighed for, at skabe et eksternt netværk via folk, som tilfældigt måtte komme på besøg på min internetansøgning, for måske kender de nogen, som kender nogen, der kunne have brug for min arbejdskraft.

 Jeg har konstrueret sitet, som en personlig ansøgning da jeg synes det er lidt for gammeldags, at sende breve med Post Danmark, og at emails til den pågældende arbejdsgiver ofte drukner i andre og vigtigere emails til firmaet. Så jeg måtte finde på en måde jeg kunne skabe fysisk kontakt mellem min ansøgning og arbejdsgiveren, samt gøre det nemt og overskueligt at læse den, når man lige har tid, hvilket ikke nødvendigvis er i arbejdstiden. Ligeledes for, at vise mange af mine kompetencer, som på flere måder hænger uløseligt sammen med brugen af en computer.

Internetansøgning.dk er udarbejdet i en såkaldt Responsive Template således, at siden selv tilpasser sig uanset om man ser min internetansøgning på computeren, tableten eller mobilen. Sitet er konstrueret i WordPress.

Af selvsamme årsag har jeg valgt, at implementere en QR-kode i min jobansøgning, så arbejdsgiveren kan komme direkte ind på ansøgningen ved, at scanne QR-koden med mobiltelefon eller andet medie.

OBS! QR-koden er kun at finde på det visitkort som jeg har tilsendt de arbejdsgivere hvor jeg søger arbejde!

Jeg håber rigtig meget min internetansøgning vil blive godt modtaget og at Jer, som læser den vil få en god og ny oplevelse af, at læse en fremtidssikret jobansøgning.

Med venlig hilsen

David Bach